onsdag den 10. april 2013

Las Vegas

Hej med Jer,

Så er jeg tilbage i LA. Jeg kom hjem kl 02.00 i nat, så har bare haft en afslapnings dag ved stranden  i dag! - første dag i lang tid med strand vejr. SÅ dejligt :)

Vegas var super fed! Vi blev hentet 17.30 og ankom til hotellet kl. 22.00. Vi boede på hotel Luxor, et super lækkert hotel på The Strip og vi var heldige at få den bedste udsigt.



Turen føles altså ikke så lang, med sådan en udsigt næsten hele vejen :)

Så er vi der næsten ;)


Perfekt udsigt fra 'West Tower', etage 11

Første aften var vi 'bare' på hotellet, men det var rigelig stort til at man kunne opleve en masse. Vi så en brud næsten lige med det samme, så vi kunne virkelig mærke vi var i Vegas ;)

Mandag morgen gik mig og Mette en tur på The Strip, hvorefter vi mødtes med de andre til brunch på hotellet.


Et smut i New York og så tilbage til Egypten ;)

Herefter tog vi hen til et stort akvarium og så hajer, piratfisk, slanger osv.








Efter det løste vi lige en mordgåde til CSI Experience og blev medlemmer af CSI ;)



Om aftenen så vi et Cirque du Soleil show, som hed 'Zarkana'. Det var utrolig smukt! Vi måtte desværre ikke tage billeder under forestillingen, men sådan så teatret ud:




Herefter tog vi ud og spiste god mad og så tilbage til casinoet og spille lidt. Camilla vandt $75, mig og Mette spillede ikke rigtig og vandt ingenting. Drenge vandt desværre ikke denne gang.

--

Tirsdag var lidt en afslapnings dag hvor vi spillede 'tivoli spil', prøvede den store New York rutsjebane og lå lidt ved poolen. Det var lidt koldt, så jeg snuppede en tur i jacuzzien ;)

 Jeg var ikke god til mange af de hersens 'tivoli spil' kun dette. Og det var SÅ sjovt ;)

  Masser af biletter vandt vi. Men kun nok til et par sæbebobler ;)

 Pyramiden på vores hotel


 New York

//
T

lørdag den 6. april 2013

Lejligheds søgning

Hej derhjemme,

I går, d. 5. april lejede mig og Mette en bil og kørte LA rundt for at kigge lejlighed. Jeg kørte i L.A. for første gang og kørte med automat gear for første gang ;)

Det var en meget lang dag! Vi startede med at kigge i Marina del Rey, som er et hyggeligt havne område tæt på Santa Monica. Der var en enkelt der kunne være en mulighed, men vi vil bare rigtig gerne bo i Downtown LA. Vi kiggede på en del som var OK, men i forhold til bøvl med at flytte var der ikke rigtig noget vi forelskede os i udover en som var helt perfekt udover prisen :( - Den ligger i Downtown LA i et godt område, det er et kæmpe kompleks med masser af unge mennekser, der er en park med 5-6 km løbebane, volleyball bane, 4 swimmingpools (1 på taget), jacuzzies, sauna osv. Værelset bestod af 2 store værelse med hvert sit private badeværelse, en stue, et lækkert køkken og en skøn balkon. Der var vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, ny lækker ovn og mikroovn. Desuden er der gratis massage, 2 fitness centre, gratis yoga og andre hold, baskeball hal, bowlingbaner, golf, biograf der viser 3 film i ugen, 2 biblioteker, rum til studiegrupper og meget mere. Derudover var der masser af arrangementer - karaoke aftener, pool parties mm hvor de giver gratis mad og drikke. Ja, som i kan høre er jeg nærmest forelsket i den men desværre er den lige ca 2000 kr for dyr i måneden, hvilket er 1000 pr mand og er meget for os studerende :( Det åndsvage er, at nogle af de andre vi har set på som også er lækre men lige et par niveauer under denne standard faktisk er endnu dyrere. Det er fordi det er så kæmpe stort, at de kan gøre det så 'billigt'. Øv hvor er det bare træls. Men vi havde en god dag, som vi sluttede af med lidt shopping og en tiltrængt burger :)

Marina del Rey



Mig der kører over en af de mange stejle broer i Marina del Rey. Haha.

Hyggelige kanaler gennem Marina del Rey


Vores fine lejebil. Vi havde sådan lyst til at behold den.




På vej til Downtown LA.


Imorgen tager vi et smut til Las Vegas og bliver til tirsdag. Det glæder jeg mig til!

Hav det godt derhjemme!

//
T

Skandinavisk mad-projekt

Hej med Jer

I onsdags skulle mig og min gruppe fremlægge om vores madkultur i Antropologi. Jeg var i den Skandinaviske gruppe med 1 fra Norge og 4 fra Sverige. Vi skulle have mad med og derudover sige lidt om den mad vi spiser i vores lande. Jeg valgte at lave øllebrød, da det umiddelbart var nemmest at lave til 30-40 mennesker plus det er en af mine livretter :) Jeg købte flødeskum til at toppe det med. MUMS altså ;)

Her kan i se processen samt resultatet. Det blev modtaget med blandet følelser, men lækkert at få øllebrøds rester til mig selv ;) 

 Masser af brød (det er ikke rigtig rugbrød, men det fungerer fint til øllebrød)

 Efter opvarmning og et par flasker øl (eller 5)

Servering på skolen med de andre skandinaviske retter (alle bagværk) under åben himmel:






//
T

Cultural Tour

Hej med Jer,

Så fik jeg endelig tid til at lave et indlæg! Hold da helt op, hvor har jeg haft travlt og været stresset. For at illustrere hvor stresset jeg har været, kan jeg lige opsummere denne uges skolearbejde:
Tirsdag = test + aflevering
Onsdag = fremlæggelse + projektaflevering
Torsdag = Midterm eksamen
Fredag = aflevering (fik den heldigvis afleveret torsdag efter skole)
Udover dette har jeg selvfølgelig haft almindelige timer plus lektier. Men fik endelig Spring Break i torsdags. Så nu kan jeg slappe af og bare nyde livet. Skønt.

Men i skal ikke snydes for de oplevelser jeg har haft indtil nu. ;)

Lørdag d. 23. marts var jeg på en 'Cultural Tour' rundt i L.A. med skolen. Det er en tur der bliver arrangeret hvert år for de elever der har de lærer, som står for det. Men alle internationale studerende kan så også melde sig på. Turen er gratis og der er sørget for bus. Selvfølgelig skulle jeg med på den :)

Vi mødtes om morgenen. Der kører ingen busser fra min lejlighed ud til skolen i weekenden, så jeg skulle tidligt op, så jeg kunne nå ind til Santa Monica centrum og tage en bus videre derfra. Vi starter med at få lidt informationer om turen, et hæfte med informationer om alle stederne vi skal besøge og en vand (vand skal der til, når man er på farten i solrige LA ;))

Det første sted vi besøger er en lille park i Santa Monica, 'Virginia Park', hvor vi går en runde på 'Farmers Market', et lille frugt/grønsags/kød marked.
Herefter går turen til 'Little Ethiopia', hvor vi smager mad og kaffe fra Ethiopien. MUMS hvor smagte det godt!





Så gik turen til K-town, også kendt som Koreatown. Det første officielle 'Koreatown' skilt blev lavet i 1970 og i dag bor 1/3 af alle koreanere i USA her, dermed er K-town større end Chinatown i LA. Sjovt nok bor der flere 'Latinos' end koreanere. I alt bor der 340,000 mennesker i Koreatown som kun dækker 12km2. Dermed er det, det 'nabolag' der har den højeste befolkningstæthed i hele Californien og den fjerde højeste i hele USA! (kun overgået af Midtown Manhattan, Downtown Manhattan og Chicago's 'North Side neighborhoods).
K-town er kendt for dyre asiatiske desginer butikker, største koncentration af natklubber og 24 timers restauranter og selvfølgelig mordet på Robert F. Kennedy!

--

Efter et hurtigt stop i 'Pico Union', et nabolag med mange mellemamerikanere, gik turen til MacArthur park. Oprindeligt hed parken Westlake Park men blev opkaldt efter Douglas MacArthur i 1950'erne, en general og helt fra anden verdenskrig. I dag er parken kendt som centrum for det mellemamerikanske samfund plaget af kriminalitet, hjemløse, stoffer mm. Jeg synes nu det var et hyggeligt område. Her smagte vi tamales, en traditionel mellemamerikansk spise. Lækkert.



Fik nogle nye venner på turen: Alex, Ariel og Cindy, her foran Echo Parks sø



Herefter gik turen til Echo Park, et af de ældste nabolag i L.A. med masser af kultur endnu et hyggeligt område.

--

Næste stop på turen var Little Tokyo. Et super hyggeligt område. Faktisk er det meget få af LA's i alt 100,000 indbyggere af japansk herkomst som bor her, men mange kommer for at spise, dyrke deres religion og deltage i japanske events.


 
I Little Tokyo så vi en actionscene blive filmet til 'On the Mark'. Om det er en serie eller film ved jeg ikke. Men det var meget sjovt at se :-)

--
Efter Little Tokyo gik turen til Chinatown.


--
Så gik turen til nabolaget 'Boyle Heights' er kvarter domineret af mexicanere og endnu et hyggeligt stop. Vi hørte god musik på Mariachi Plaza, hvor der altid er masser af musikere som spiller Mariachi musik - traditionel mexicansk musik som også er populær i USA.





--
Efter et par hurtige stop nåede vi det sidste stop på årets Cultural Tour - Watts Towers "folk-art masterpiece" lavet 'i hånden' af én mand ved navn Simon (Sabbatino) Rodia (1873-1965). Simon var immigrant fra Italien of lavede  Watts Towers fra 1921-1954.




Jeg håber I fik lidt ud af det. Jeg skal nok lave lave et par indlæg mere fra denne uge :)

//
T